VILLA MABRI - UPPSALA

VILLA MABRI - UPPSALA



Projektforslag – Oktober 2017



Lokation

UPPSALA


Arkitekt
FABER & HAVE


Bygherre
PRIVAT


Grundareal
26.137 M2


Bruttoareal (Hovedbygning)
250 M2


Bruttoareal (Garage & Værksted)
100 M2





På en stor naturgrund i det kuperede landskab omkring Knivsta indpasser denne 1 ½-plans familiebolig sig på overgangen mellem fyrretræsskov og åben mark. Boligen er tænkt som en videreudvikling og fortolkning af den velkendte klassiske svenske ødegård med en enkel og gennemgående nutidig materialeholdning.


I den del af boligens stueplan, der er henvendt mod gårdspladsen findes entré/trappehall, gæsteværelse, toilet/bad og bryggers/vaskerum. Mod den sydligt liggende have har boligen en stor grad af åbenhed via store glaspartier med skydedøre fra køkken, spisestue og opholdsstue. Fra disse rum er der direkte adgang til en stor terrasseflade. Et markant pejseelement fungerer som rumdeler mellem spisestue og opholdsstue.
Fra ankomstområdet ved gårdspladsen kan værksted og dobbeltgarage ligeledes tilgås.


Det flotte varierede landskab mod henholdsvis syd og nord er prioriteret højt i overgangen mellem etagerne sådan, at naturen indrammes i lange landskabskig fra ligeløbstrappen. På 1. salsplanet findes det centrale opholds- og aktivitetsrum, hvorfra man oplever himmellyset og de store fyrretræer. Herfra er der adgang til forældresoveværelse, 3 børneværelser og familiebadeværelse.



© Arkitektfirmaet Faber & Have ApS  |  Dalgas Avenue 40 B  |  DK-8000 Aarhus C  |  CVR: 37277037  |  www.faberhave.dk  |  mail@faberhave.dk